I dette kapitel fortæller Casper Christensen om, hvorfor en spillefilm behøver 40 scener, som er nedskrevet på små sedler og hængt op på en væg – det gør det nemt rykke rundt på, kassere eller udskifte scener. For Christensen er det rækkefølgen på scenerne, der afgør, om filmen fungerer for publikum.