Casper Christensen skriver på et gult stykke papir

Pensum med Casper Christensen

I sin Mesterlære fortæller Casper Christensen, hvordan man går håndværksmæssigt til værks i arbejdet med at skrive det gode manuskript. Til dig, der vil på yderligere opdagelse i hans faglighed, deler han her sin helt personligt kuraterede liste over værker, han er rundet af.

1

Stealing Fire

Steven Kotler, Jamie Wheal

Stealing fire
Faglitteratur, Harpercollins Publishers Inc. 2018
Udover Casper Christensen er dette også en bog, der bliver brugt af blandt andre Navy Seals og Elon Musk. Den handler om at ramme et fælles flow, hvor man kommer derind, hvor der er andet, der tager over. Hvor man ikke tænker over, at man tænker over det. Verden forsvinder, og den nye verden opstår, og man kan agere frit i det," siger Casper Christensen om bogen, i hvilken Steven Kotler undersøger, hvordan mennesket ved brug af kontroversielle hjælpemidler kan maksimere bevidstheden og opnå endnu større resultater.

2

Save the Cat

Blake Snyder

save the cat
Faglitteratur, Forlaget Michael Wiese Productions, 2005
Hver gang Casper Christensen skal arbejde sammen med nye mennesker, giver han dem bogen 'Save the Cat,' som, han har besluttet, er den skabelon, han arbejder efter. "Den sikrer, at mine samarbejdspartnere og jeg taler det samme sprog, når vi arbejder på fælles projekter." Bogen indeholder 13 punkter, der strukturerer dit arbejde og skaber det overblik, der er brug for, når man skal skrive et manuskript. Save the cat-metoden går blandt andet ud på, at hovedpersonen i starten af historien skal gøre noget beundringsværdigt. Det er med til at etablere vedkommende som en sympatisk person og få publikum med på han eller hendes side.

3

Story

Robert McKee

story
Faglitteratur, Harper Collins Publisher, 1997
(Fås også som lydbog, indtalt af McKee selv i 2006)
Casper Christensen er ikke ene om at betragte amerikanske Robert McKee (f. 1941) som en guru, når det gælder kunsten at skrive et manuskript, der fungerer. I fire årtier har amerikaneren, der anses som verdens førende underviser på området, turneret verden rundt med sit berømte Story-seminar, hvor han lærer principperne i historiefortælling fra sig. I bogen bevæger han sig gennem manuskriptskrivningen punkt for punkt med eksempler fra filmhistorien. "Han er en ældre mand efterhånden, men han er knivskarp, når det gælder håndværket," siger Casper Christensen.

4

The Creative Power of Collaboration

Keith Sawyer

Group Genius
Faglitteratur, Perseus Books Group, 2017
Nogle tænker på kreativitet som en individuel ”gave,” som bedst kan forfølges alene. Det gælder ikke Casper Christensen. Han tror på det, som amerikanske Keith Sawyer, der er en af verdens førende eksperter i kreativitet, innovation og læring, argumenterer for i denne bog. "Keith Sawyer har skrevet en bog, som handler om de fordele, der er ved gruppearbejde. Det er nogle ganske simple systemer, der hjælper med at lukke hjernen op. Og det er helt nødvendigt,” siger Casper Christensen. ”Når man brainstormer, handler det ikke om selv at prøve at komme med den bedste ide, men om at prøve at inspirere hinanden til at komme med gode ideer."

5

Fantastic Fungis

Louie Schwartzberg

Fantastic fungis
Film, 2019
Ifølge Casper Christensen er der her tale om en fantastisk film, der viser, hvordan al natur er forbundet af et kæmpe netværk af svampe. ”Det er inspirerende at forstå, hvor simpel og samtidig kompleks verden er skruet sammen. Filmen fortæller historien om, hvordan undergrunden kan være med til at redde verden,” siger han.

6

Hieronymus Bosch: The Complete Works

Stefan Fischer

Theronimus Bolch, The Complete Works
Kunstbog, TASCHEN, 2016
Denne bog fyldt med surrealistiske billeder giver ikke mening. Men ikke desto mindre vil Casper Christensen gerne give den en anbefaling med på vejen. ”Det er fedt at sidde i den tidlige fase af en kreativ proces og kigge på mærkelige og fantasifulde billeder,” siger han. Der er tale om en af bog, der samler alle kendte værker af den hollandske maler Hieronymus Bosch (1450-1516), hvis fantastifulde univers – af dæmoner, mareridtsagtige skabninger og grusomme engle – her over 500 år efter hans død fortsat inspirerer kunstnere, designere, musikere og altså også visse manuskriptforfattere.

7

GQ, Esquire, The New Yorker

The new yorker
Magasiner, udgivet siden hhv. 1957, 1933 og 1925
Disse tre amerikanske magasiner har alle Casper Christensen som abonnent. ”Anekdotisk viden er altid en stor kilde til inspiration for mig. Skriv ned fra historierne i din notesbog, og lige pludselig en dag bliver de måske til en idé,” siger den danske komiker, manuskriptforfatter og idémand, for hvem magasinerne også repræsenterer et interessant indblik i forskellige locations. ”Jeg forestiller mig altid, hvem der bor i det hus på billedet i bladet, hvilke karakterer de er osv.,” siger han.

8

Some Like it Hot

Billy Wilder

Some like it hot
Film, Mirisch Company, 1959
Casper Christensen læser manuskripter. Og elsker blandt andet Some Like it Hot –
eller på dansk: Ingen er fuldkommen – der har Marilyn Monroe i hovedrollen. ”Det er en film, man ikke må lave i dag, så der er en masse inspiration at hente i forhold til, hvordan man skrev dengang. I filmen er der en genial sidste scene: ”Jerry forsøger at forklare Osgood, at han ikke kan gifte sig med ham alligevel, men Osgood er fuldstændig ligeglad med alle hans indvendinger, idet han forklarer, at han allerede har sagt til sin mor, at han skal giftes. Til sidst tager den desperate Jerry parykken af og råber: "Jeg er en mand!", hvortil Osgood siger filmens sidste og berømte linje, der har givet den danske titel: "Tja, ingen er fuldkommen".

9

Casper

Martin Kongstad

Casper
Biografi, Politiken, 2020
I denne bog af Martin Kongstad kan du læse om Casper Christensens liv, ambition og slid. Og med hans egne ord: ”Den giver et billede af den detour, jeg har taget for at finde glæden.” Livet og karrieren har blandt andet bragt ham til Hollywood og Paramount, men den oplevelse levede langt fra op til drømmen. I stedet har den danske manuskriptforfatter, skuespiller med meget mere nu fundet frem til, at det dybest set handler om den fede logline. Han siger: ”Det handler om at finde glæden ved at være kreativ – og ikke om den fede adresse." For at kunne skrive bogen har Martin Kongstad i tre år haft direkte adgang til hovedpersonens fortid gennem dagbøger, interviews med hans nærmeste og ikke mindst ham selv. Bogen rummer opsigtsvækkende, vilde og intime anekdoter og et indblik i mennesket Casper Christensen som ven, far, kollega og ægtemand.