Efter et hæsblæsende forløb på ti år, der havde bragt hende fra tre spillefilm med Thomas Vinterberg til Hollywood-produktioner med blandt andre Steven Spielberg, Emily Blunt, Denzel Washington og Aaron Sorkin, havde Charlotte Bruus Christensen brug for at stoppe op. Hun havde haft det privilegium at arbejde tæt sammen med og blive inspireret af nogle af fagets bedste folk, men hun havde samtidig oplevet en hård og konfliktfyldt branche. Hendes pause endte med at bestå i, at hun instruerede miniserien ’Black Narcissus’, som gav hende lejlighed til at bruge alle de værktøjer, de forskellige instruktører havde udstyret hende med – og til at se sig selv udefra. For hvad syntes instruktøren Charlotte Bruus Christensen egentlig om filmfotografen Charlotte Bruus Christensen, da de mødtes på en optagelse?