Man kommer ikke sovende til at spille en god scene i et Tjekhov-stykke. Eller gør man? David Dencik tager dig i dette kapitel igennem det virvar af metoder om skuespil, han er blevet introduceret for på både under sin uddannelse og i sit møde med kolleger i hele verden. De kan veksle imellem at spænde op i anus og slappe af i tungeroden (ikke samme metode!), ligesom han er stødt på utallige udgaver af ”trosretningen” method acting. Dencik har en noget mere enkel tilgang: Godt skuespil handler først og fremmest om at lytte – og nogle gange om velgørende ulykker.