Dorte Mandrup

Pensum med Dorte Mandrup

I sin Mesterlære fortæller den danske arkitekt, hvordan hun arbejder med at skabe relevans i sine projekter. Til dig, der vil på yderligere opdagelse i Mandrups faglighed, deler hun her sin helt personligt kuraterede liste over værker, hun er rundet af.

1

The Art of Relevance

Nina Simon

NinaSimon
Faglitteratur, Museum 2.0, 2016
Den her bog er et hovedværk, når det gælder fokus på relevans, der er meget centralt i Dorte Mandrups arbejde som arkitekt. I bogen diskuterer forfatteren relevans som begreb, og hun viser med en række eksempler, hvordan du kan finde relevans eller skabe det selv.

2

Jesperkongshaug.com

Jesper Kongshaug

arc_light03
Hjemmeside
Dorte Mandrup er meget inspireret af den danske lyddesigner Jesper Kongshaug, der arbejder inden for teater, opera, ballet, tv og arkitektur. ”Hans idéer om at bruge lys som en kilde, der forstærker en oplevelse frem for ”kun” at kaste lys for os, betyder, at vi kan opleve verden på nye måder. Jeg arbejder selv med det samme mindset, når jeg udvikler mine arkitektoniske projekter. Jesper siger: Skal vi ikke lave lys at lyst i stedet for at frygt? Den tanke kan jeg rigtigt godt lide,” siger Dorte Mandrup.

3

Louisiana

Parken_250608_04
Museum, åbnet i 1958
I sit arbejde som arkitekt er Dorte Mandrup meget inspireret af andre kunstarter. Især billedkunsten kan give hende idéer til, hvordan de på tegnestuen skal arbejde med formgivning. ”Du kan folde et stykke papir eller arbejde med en lerklump, og ud af det finder du pludselig inspirationen til den formgivning, som bliver aktuel for dit kreative projekt,” siger hun og anbefaler alle at bruge en eftermiddag på det nordsjællandske museum. ”Se på billedkunstens formgivning både indenfor og ude i den dejlige have. Der ligger mange kreative idéer gemt i inspirationen fra andre kunstarter.”

4

Idiot Prayer: Nick Cave Alone at Alexandra Palace

Nick Cave

Idiot prayer
Film, 2020
Nick Cave har en helt speciel plads i Dorte Mandrups hjerte, og hun har selv på en tur til New York oplevet den australske musiker live, hvilket var en meget rørende oplevelse. ”Han vil sit publikum noget, og det kan man mærke. Det er meget inspirerende, når du støder på kunst, der har den indvirkning på dig. Det er meget emotionelt,” siger hun og opfordrer:” Lyt til teksterne og mærk Caves nærvær.” ’Idiot Prayer’ er en koncertfilm, der blev til, fordi en ellers stort planlagt koncertturné for Nick Cave and the Bad Seeds blev aflyst på grund af corona. I stedet fremførte musikeren en koncert uden publikum på Alexandra Palace i London i sommeren 2020, der blev streamet live til dem, der havde billet til koncerterne, og som siden blev til denne film. Magasinet Rolling Stone skrev om koncerten, at Nick Cave gav ny dybde til sine sange.

5

The many faces of Toyo Ito: A tribute to the paragon of architectural versatility

Jerry Elengical

Toyo beskåret
Artikel, Stir World, 2021
Denne artikel gennemgår den japanske konceptuelle arkitekts Toyo Itos (f. 1941) imponerende karriere, en arkitekt, der gennem sin karriere har stræbt efter at genfortolke traditionelle japanske kendetegn som et organisk udtryk, lethed og transparens. Dorte Mandrup har været påvirket af hans betragtninger om bygningens afgrænsning som noget ultratyndt og osmotisk. ”Jeg kan varmt anbefale også at gå ind på hans hjemmeside, hvor du kan se nogle af hans mange imponerende projekter.”