Johan Bülow

”Det er os, der er ikonet”

Acceptance

Hvad gør man, når flere og flere spillere på markedet kopierer det originale produkt, man har skabt? Og måske ovenikøbet sender én en klage, når de har smagt en kopi, som de ikke ved er en kopi, og som ikke levede op til deres forventninger? I Acceptance-fasen i Brand First-strategien præsenterer Johan Bülow dig for No Doubt-mentaliteten, der gennemsyrer hele organisationen fra rekrutteringen af medarbejdere til de lakridser, der tilbydes til en kundekreds verden over. No Doubt havde i sidste ende et formål: Johan Bülows virksomhed skulle rebrandes for at manifestere sig i toppen af den kategori, den selv havde skabt. Ingen måtte være i tvivl, når de havde at gøre med et produkt fra Bülow. I den fase slankede brandet blandt andet sit navn fra Lakrids by Johan Bülow til Lakrids by Bülow, ligesom den danske virksomhed med Coca-Cola-flasken som forbillede redesignede lakridsdåsen, så den skilte sig ud i sin kategori. ”Det er os, der er ikonet,” som Johan Bülow selv siger.

Episoder