JOHAN_BÜLOW_KAP04_MASTER00_01_45_03Still001

Historien spreder sig

Momentum

På Brand Firsts andet niveau arbejder Johan Bülow med udgangspunkt i termen Momentum. Det er ifølge Lars Bo Hansen som regel en udfordrende fase for hurtigtvoksende virksomheder, som Lakrids by Bülow var, og det er en fase, hvor det kan være nødvendigt at hente nye ressourcer ind. Det gjorde Johan Bülow på en række nøglepositioner, samtidig med at han på Momentum-niveauet lancerede begrebet Storytastings. Det opstod, da Bülow oplevede, hvordan kunden, især i udlandet, tog imod hans produkt: Mange troede, at de ikke kunne lide lakrids, men når de først havde smagt en variant af den chokoladeovertrukne kugle fra Lakrids by Bülow, var der ingen vej tilbage. Kunden købte ikke bare et glas til sig selv, men måske også yderligere et som en gave, og på den måde blev ikke kun den forædlede lakrids, men også historien om den unge iværksætter fra Bornholm, der ville lære verden at elske lakrids, givet videre og videre. Den fortælling – storytasting – er med til at definere og underbygge strategien: Brand First.

Episoder