knud_romer_kap06

Hvem skriver du til?

Den psykotiske udkantsdansker kigger op fra kælderen

Hej, jeg hedder Knud, jeg ryger pibe, og i øvrigt har jeg bundesligahår. Knud Romer skrev og skrev og skrev, fra han var 13, til han var 46 år. Uden at få udgivet noget. Efter 17 år på litteraturvidenskab fik han job som tekstforfatter på et reklamebureau, og det var i den faglighed, han lærte det sidste, han manglede: at sætte punktum, at forholde sig til en deadline og at skrive med en kunde for øje. Knud Romer var ikke længere en, med egne ord, psykotisk udkantsdansker, der sad for sig selv i en kælder og skrev digte på rim og versefødder, og i en alder af 46 år romandebuterede han i 2006 med ’Den som blinker er bange for døden’. I dag hedder forfatteren som bekendt stadig Knud, han babber videre på sin pibe, og selv om frisuren tager sig noget tyndere ud, er den stadig tættere på Bundesligaen end Superligaen. Hans bedste råd er, at du skal holde fast i dig selv og din stemme, selv om den ene er mere umoderne end den anden – du skal blive ved, så længe du øver dig nok.

Episoder