Knud Romer

Hvor og hvornår skriver du?

Gid man var en kontorist

Hvis den etablerede forfatter Knud Romer i dag skulle give forfatterspiren Knud Romer et godt tip, ville han råde ham til at blive kontorist: Han ville skrive sine bøger på et kontor, og han ville gøre det i kontortid. Sådan har han ikke grebet det an. Romer faldt med egne ord for kunstnermyten, og da han skulle levere ”den umulige toer”, foregik det om natten på et blandingsmisbrug af hvidvin og marihuana og med skattegælden i hælene. Toeren, ’Kort over paradis’, blev udgivet i 2018, 12 år efter debuten, og midt i udgivelsen blev forfatteren skilt, fik konstateret grøn stær og blev indlagt på et psykiatrisk hospital. I dag skriver han nogle gange 30 timer i træk, og når han ikke skriver, tænker han over, hvordan han skal føre sin fortælling videre. Romers bedste råd til dig, der forfølger en forfatterkarriere, er: Gør ikke som ham, men indram din skriveproces. Tag på arbejde, og hold fri bagefter.

Episoder