knud_romer_kap04

Hvordan finder du din stemme?

En falstring skriver, som solsorten synger

Det begynder med, at man efterligner sine helte. Knud Romer er rundet af fantasy og kunsteventyr, af den tyske romantik, og da han begyndte at skrive, udtrykte han sig i sonetter og elegier, som levede han i 1790. Det var på en cykeltur til naturområdet Skejten godt 10 kilometer fra barndomsbyen Nykøbing Falster, at han som teenager fandt det, alle forfattere stræber efter – sin egen stemme. Han blev stukket af en myg, forfattede et digt om at blive ét med naturen, og han har siden kunnet se, at han skriver med samme klang og lyd og rytme og udtryk, som han taler: Hans forfatterstemme er lige så stoflig som den stemme, han taler med, og Knud Romer synger i begge tilfælde som den falstring, han er. Som solsorten. I første kapitel besøger vi Skejten sammen med forfatteren, og han giver dette råd til forfattere, der leder efter deres stemme: Du skal fange din egen levende stemme, så den brummer i hånden, som du så kan skrive med.

Episoder