:format(webp):quality(100) "AP_KAP7")
Pensumliste
Vi har samlet en kurateret liste over værker, som vores læremestre anbefaler indenfor emnet storytelling.
1
Story - Substance, Style and the Principles of Screenwriting
Robert McKee
:format(webp):quality(100) "Story")
Faglitteratur, Harper Collins Publisher, 1997
(Fås også som lydbog, indtalt af McKee selv i 2006)
(Fås også som lydbog, indtalt af McKee selv i 2006)
”Grunden til, at mange historier ikke griber publikum stærkt nok, er, at modstanden over for hovedpersonens projekt ikke er stærk nok. Når man kigger på sin historie, tænker man måske: Den har alt, en god start, en god midte og en god slutning, hvorfor virker den så ikke? Og pludselig indser man, at for helvede … Jeg har ikke gjort det svært nok for min hovedperson! Han eller hun har ikke nok modgang, og a walk in the park griber os bare ikke. McKee har lært mig at give mine karakterer rigtigt meget modstand. Derfor forsøger jeg generelt at gøre det så svært som muligt for Birgitte Nyborg, spillet af Sidse Babett Knudsen, i ’Borgen.’ I den seneste sæson, har hun satset så meget på at bevare sin position, at hun er blevet det fuldkomne politiske dyr. Hun har nærmest intet af det tilbage, som typisk hører med til et harmonisk voksenliv. Hun har begrænset kontakt med sine børn, kommer for sent og går for tidligt til sønnens fødselsdag, har ingen kæreste, spiser uregelmæssigt hvis overhovedet, sover dårligt … Hun ender med at ydmyge sin egen søn på direkte tv, fordi han potentielt truer hendes politiske projekt. Hendes moralske kompas fungerer ikke længere, og på et ideologisk plan er hun længere væk fra sig selv, end hun nogensinde har været. Dertil kommer, at hun er ved at blive væltet som minister og formand – det er nærmest et totalt tab af alt det, der er hendes identitet. Jeg prøver altid at huske mig selv på at gøre det svært for min hovedperson. Alligevel oplever jeg nogle gange, at vi er sgu nødt til at gøre det endnu sværere, sætte tingene endnu mere på spidsen. Man kan simpelthen mærke, at historien bliver bedre af det. For hvad vil du helst? Se en person gå op ad en stejl bakke eller se en person bestige et livsfarligt bjerg? For at tage modgangen til nye højder hyrer Birgitte Nyborg i den nye sæson antagonisten fra alle de tidligere sæsoner, nemlig Michael Laugesen, spillet af Peter Mygind, en næsten diabolsk karakter, et menneske fuldstændig uden moral, han er alene magt, og han hylder intet andet, end at den stærkeste i skolegården bestemmer, og det går jo imod de principper, Nyborg har hyldet hele sit liv, men hun er nu kommet derud – eller jeg har skubbet hende derud – hvor hun simpelthen hyrer sin arvefjende til at hjælpe sig. I sidste afsnit giver han hende et faustisk valg. Hendes ældste ven Bent Sejerø siger fra talerstolen: Jeg tror ikke længere på dig, Birgitte. Og så siger Laugesen til hende: Du er nødt til at gå ned og sige til forsamlingen, at din gamle ven er dement, simpelthen afskrive ham, begå et regulært karaktermord. Der kan det ikke blive meget værre for Birgitte Nyborg, hun står over for et ultimativt valg om, hvem hun er. Og der er dér, McKee holder mig til ilden. Det er hans skyld, at hun har det så hårdt. Som fagperson finder man typisk sin guru, den person, der taler mest direkte og stærkt til en, og for mig er McKee manusguruen par excellence. ’Story’ er den bog, jeg selv har anvendt allermest. Jeg har været på et af hans seminarer for mange år siden, og jeg har også ’Story’ på lydbog og hører den som regel en gang hver halvandet år. Det er som at høre en gammel ven tale. Eller rettere din Sensei, der minder dig om håndværket, og siger: Husk det nu: helt ned i knæerne hver gang, op på tåspidserne, nu skal du krafteddermame tage dig sammen!”
I fire årtier har amerikanske Robert McKee (f. 1941) turneret verden rundt med sit berømte Story-seminar, hvor han har lært over 100.000 studerende om principperne i historiefortælling. Han bliver anset som verdens førende underviser på området. I bogen ’Story’ bevæger han sig gennem manuskriptskrivningen punkt for punkt med eksempler fra filmhistorien.
2
Om at skrive - En forfatters erindringsbog om håndværket
Stephen King
:format(webp):quality(100) "Om at skrive")
Selvbiografi, Hr. Ferdinand, 2014
Originaltitel: ’On Writing’, 2000
Originaltitel: ’On Writing’, 2000
”Hvis du vil skrive, så kom i gang. Producér! Man skal ikke tænke for meget, men bare gøre det. Man bør ikke sidde og kigge ind i et tomt word-dokument med en forventning om, at det næste, man nedfælder, er genialt. Kvantitet avler kvalitet, har jeg lært. Har man writers block, så skriv noget volapyk, bare begynd at skrive: Jeg gik hen ad gaden og så en gammel mand med en spand. Læg evt. et klæde over skærmen, hvis du ikke kan holde det ud, men så er du i det mindste i gang. Når først du er i gang, kan du slippe din selvbevidste måde at tænke på og lade underbevidstheden komme til orde. Jeg bruger det princip hver eneste dag i mit arbejde. Hvis jeg ikke kan komme på noget genialt, går jeg bare i gang. På samme måde har vi i Thornico (familieejet konglomerat, som Christian Stadil har startet med sin far Thor Stadil, red.) ikke en nulfejlskultur, for det er en af de største dræbere for kreativiteten. Vi ved, at vi skal producere meget, for at der er noget godt indimellem. Hvis vi skaber en kultur, hvor medarbejderne ikke tør lave fejl, bliver de for selvkorrigerende, agerer for stift og får en mindre båndbredde. Jeg har lige haft mussamtaler, hvor en medarbejder havde lavet en fejl, hvilket jeg sagde var okay, når bare han ikke lavede samme fejl igen. Det er ligesom, når vi står på ski. Hvis ikke man falder, er det fordi, man ikke prøver hårdt nok. Hvis man er bange for at lave fejl, bliver man ved at gentage sig selv, og derfor lægger jeg som chef vægt på, at vi bare skal komme i gang prøve ting af.”
Amerikanske Stephen King (f. 1947) er en af de mest læste forfatter i verden nogensinde. Bedst kendt er han for sine gyserromaner, hvoraf flere er filmatiseret, blandt andre ’Ondskabens Hotel’, ’Det Onde’ og ’Carrie’. Har også skrevet de to bøger, der dannede forlag for filmen ’En Verden Udenfor’.
3
Ned til hundene
Helle Helle
:format(webp):quality(100) "Ned til hundene")
Roman, Samlerens Forlag, 2008
”Helle Helle har en helt ekstremt minimalistisk skrivestil med korte sætninger, der for en akademiker som mig er helt vildt inspirerende. Det er en kunst at sige tingene enkelt og direkte, det formår hun, og jeg synes, at jeg er blevet bedre og bedre med årene. Hendes forfatterskab lærer mig, at less is more. En tekst, hvad enten det er prosa eller faglitteratur, bliver ikke finere af at være kompliceret skrevet med et højt lixtal. Det kan dække over, at man i virkeligheden væver rundt og ikke kommer til sagen. Helle Helle har lært mig at tænke over, om jeg har fundet den mest direkte vej til min pointe.”
Den danske forfatter Helle Helle (f. 1965) er kendt for sin underspillede måde at skrive om hverdagens trivialitet. Blandt hendes mest kendte værker er ’Rødby-Puttgarden’, ’Ned til hundene’ og ’Dette burde skrives i nutid’.
4
Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe
Haruki Murakami
:format(webp):quality(100) "Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe")
Selvbiografi, 2009, Forlaget Klim
Originaltitel: ’走ることについて語るときに僕の語ること,’ 2007
Originaltitel: ’走ることについて語るときに僕の語ること,’ 2007
”At løbe og skrive langt handler om udholdenhed, skriver Murakami. Det interview, du laver med mig nu, er som en sprint, hvor vi er på i kort tid. At skrive en bog er en anden disciplin. Det kan være en årelang proces, hvor du skal sætte dig ned ved dit skrivebord og arbejde koncentreret, og så ser du, om der kommer noget ud af det. Og det gør der ikke hver dag. Udfordringen består i at disciplinere sin krop til at sætte sig ned ved skrivebordet hver dag – ikke kun når man har lyst eller føler sig inspireret. Jeg har skrevet over 40 bøge – flere af dem før jeg læste Murakamis bog – men efter jeg har læst den, forstår jeg bedre, hvad de gode skrivevaner betyder, og det er ret væsentligt, når man har det at skrive bøger som en livspraksis, som jeg har. Det at skrive kræver en vedholdende disciplin. Det er det ene ben foran det andet. Fordi jeg ikke kun er forfatter, men blandt andet også forsker og rektor, skriver jeg, når jeg kan, indimellem alt andet. I toget, i køkkenet, overalt. Og det kræver dedikeret fokus over tid.”
Haruki Murakami (f. 1949) er en japansk forfatter, hvis bøger er blevet oversat til mere end 50 sprog. Blandt hans populære titler kan nævnes: ’Trækopfuglens Krønike’, ’Kafka på Stranden’ og ’IQ84’. I begyndelsen blev hans bøger oversat til dansk via den engelske oversættelse, men siden 2001 har hans danske læsere haft glæde af Mette Holms udgaver, der er oversat direkte fra originalsproget.
5
Om at skrive
Ernest Hemmingway
:format(webp):quality(100) "Om at skrive")
Faglitteratur, 1985, Lindhardt og Ringhof
Originaltitel: ’On Writing’, 1984
Originaltitel: ’On Writing’, 1984
Som ung var Adam Price en kolossal fan af Hemmingway og har læst ”alt”, hvad han har skrevet. Selv om Hemingway i begyndelsen havde et princip om ikke at tale om, hvordan han skriver, kunne han til sidst ikke lade være: I brudstykker, i breve, i interview, i romaner og noveller delte Hemingway i lunser sine overbevisninger på området, og det har Adam Price haft glæde af. I denne bog reflekterer Hemingway over det at skrive, herunder også om arbejdsvaner og selvdisciplin. Som der står i forordet: ”For en spirende forfatter eller skribent på jagt efter praktiske råd til den krævende opgave, det er at sætte ord sammen, vil disse sider være en guldgrube af observationer, forslag og tips om håndværket.”
6
Troldmanden fra Lublin
Isaac Bashevis Singer
:format(webp):quality(100) "Troldmanden fra Lublin")
Skønlitteratur, Lindhardt & Ringhof, 1979
Originaltitel (på jiddisch): דער קונצנמאכער פון לובלין
1959, udkom oprindeligt som føljetonroman på den jiddische newyorker-avis Forverts.
Originaltitel (på jiddisch): דער קונצנמאכער פון לובלין
1959, udkom oprindeligt som føljetonroman på den jiddische newyorker-avis Forverts.
”For en forfatter er der mange tricks at lære, og det ene er ren og skær historiefortælling. Hvordan fortæller jeg en historie med stort vingefang: Med tragedier, personer, kærlighed, dødsfald, drama, familie, med smuldrende huse … Du ved, historiefortælling! Og der er Singer, Isaac Singer, den her jødiske forfatter fra Polen, som flygtede fra holocaust og tog til Amerika og blev ved at skrive på jiddisch, en, man bør læse og lære af. Han har lært mig, at det, man skriver om, skal være levet liv, rigtige mennesker. Hvis du læser forfatterskoleprosa, så vader de rundt i minimalistiske ord. Det er bare ord! Ord, ord med ord på, det fører ingen vegne, der er ikke nogen mennesker, der er ikke nogen skæbner, de har ingen personlighed, der er ingen konflikter. Isaac Singer behersker det samme princip, som er afgørende inden for den mundtlige fortælletradition: at give liv til sine historier. Det er rent krystallinsk, præcis prosa, hvor alle ord er til for at formidle en følelse, en konflikt, en skæbne, et dødsfald, en længsel. Af alle fortællinger, man kunne finde på at læse, så læs Isaac Singer. Han er i stand til at fortælle en historie. Det er det.”
Isaac Bashevis Singer (1904-1991) var en amerikansk-jiddisch forfatter, der i 1978 vandt nobelprisen for sit samlede forfatterskab. ’Troldmanden fra Lublin’ bliver af mange anset for at være hans bedste bog. Den handler om en jødisk tryllekunstner, der med sin magi tryllebinder sit publikum samt intet mindre end tre kvinder ud over hans kone. Hvilket naturligvis går grueligt galt.