Ledelse af kreativitet

Er skateboarding egentlig en sport, en livsstil, en kultur eller noget helt fjerde? Rune Glifberg blev mindet om sin disciplins noget diffuse status, da han en sommerdag i 2021 befandt sig i atleternes spisesal i OL-byen i Tokyo: Skateboarding var på den ene side nu så meget en sport, at den for første gang var blevet optaget på det officielle olympiske program, men han oplevede også, hvordan udøvere af andre sportsgrene kastede undrende blikke mod bordet med skatere, hvor den tidligere danske verdensmester hyggede sig med amerikanerne og svenskerne og en kollega fra Puerto Rico. Jamen, er I ikke konkurrenter?

I kapitel 5 i sin Mesterlære forklarer den danske verdensklasseskater, hvordan man som skateboarder bliver en del af en kultur, hvor man hyper og hylder hinanden. Glifberg beskriver kulturen som en Open Source Platform, hvor man deler de tricks, man måske når at udvikle i sin karriere, således at andre skatere har mulighed for at videreudvikle tricket og give det tilbage til kulturen. Og så fremdeles. Ingen putter med noget – alt bliver rullet ud i gaden og på rampen.

Rune Glifberg kalder denne proces for hjertet af en kreativ kultur. Og han funderer over, hvordan denne åbenhed og vidensdeling kunne inspirere andre brancher til at sætte skub i innovationen.

Den i dag 49-årige, stadig aktive professionelle danske skater, der har nørdet sin passion siden 1986, henviser i kapitlet til den TED Talk, hans kollega Rodney Mullen beværtede i 2012. Mullen, også kendt som The Godfather of Modern Street Skating, sammenligner i sin talk skateboardernes delementalitet med den kultur, hackere opererer i: Man accepterer ikke patenter, men gør alt indhold frit tilgængeligt, så andre kan manipulere og udvikle det.