Christian Stadil

”Siden jeg en gang i 80’erne læste om one pointed concentration, har jeg fået en tiltagende erkendelse af, at vi mennesker ofte kommer i vejen for os selv. Som i forgårs, hvor jeg sad i en forhandling, og for mange ord formede sig i min bevidsthed. Sker det, blokerer de for den rigtige vej at tage. Typisk skal tanken ikke have ord, den skal bare flyde. Uanset om man sidder og tænker eller ej, kommer foråret, og græsset gror af sig selv. Det er ikke noget, vi kan påvirke. Det samme hvis du skal bøje din arm, så siger du ikke til dig selv: Nu skal jeg spænde min biceps, hvorefter jeg lader min hånd spænde ved håndledsroden. Det viser os, at vi faktisk er indrettet til at fungere, uden at vi blander os for meget. Tankerne kan sagtens tænke uden din hjælp. Jeg bruger det her princip hver dag. Jeg prøver at lade mine tanker passere som skyer på himlen og ikke klistre til dem, for når jeg gør det, bider de sig fast, og de dårlige tanker bliver forstærket. Man kan forsøge sig med mental noting: Notere at tanken var der og så give den fri. Når man slipper tanken fri, bliver man bedre til det, man laver, og det har jeg lært af Alan Watts. Da jeg var omkring 21 år, kopierede jeg kapitel 3, der hedder ’Sitting quietly doing nothing,’ ud af bogen og bar det i min inderlomme til jeg var 35-40 år. Det skyldes både, at kapitlet rummer en vigtig lektie om at slippe visheden om selvet, men også at det er noget, man kan arbejde på hele livet. Mennesker er bedst til at lave det, vi laver – om det er forretning, kunst, sport, kærlighed – når vi tager toppen af selvbevidstheden og giver os hen til det, vi laver. Lidt à la det, Mihaly Csikszentmihalyi (ungarsk psykologiprofessor, red.) kalder flow.”

”Det er nok den forretningsbog, jeg har læst flest gange, har flest æselører i, og som jeg har foræret væk flest gange, blandt andet til hele Hummels direktion, fordi det er en sindssygt god bog, hvad angår det at drive forretning. En vigtig pointe, Yvon Chouinard har lært undervejs, som jeg har taget til mig, er ikke at fjerne sig for meget fra sit udgangspunkt. Det var en klar fejl, skriver han, da Patagonia kastede sig ud i at lave rugbytrøjer. Det var ikke troværdigt for brand-dna’et: Patagonia er et outdoor-brand, der startede med at lave sikringsudstyr til klatring, og filosofien er, at kvalitetsudstyr handler om forskellen på liv og død. Er det ikke i orden, styrter du ned af bjerget. De første shorts, Patagonia lavede, var af så tykt materiale, at de kunne stå op af sig selv. Det var tøj af høj kvalitet, som man kunne bruge i naturen produceret i respekt for naturen, så da han pludselig lavede rugby-trøjer, fjernede han sig for meget fra udgangspunktet. Patagonia er ikke et rugby-brand. Det er en lærdom, jeg brugte, da vi definerede vores værdier i Hummel, hvor sport er en af dem. Det lyder måske åbenlyst, men det er vigtigt at sige højt, så vi ikke kommer for langt væk fra sporten. Vi har lavet en designmæssig retningslinje, der hedder: Change one thing only. Vi må kun ændre én ting væk fra sport. Det vil sige, at vi godt må lave en nederdel i Hummel, men materialet skal være sweat-stof, der kommer fra sporten. Omvendt må vi godt bruge gabardine (tætvævet tekstil til eksempelvis jakkesæt, vindjakker og uniformer, red.), men til en fodboldtrøje. Vi skal hele tiden holde os tæt på udgangspunktet, på kanten af det eksisterende, det har bogen lært mig.”

”Jeg synes, at der er meget inspiration at hente i skønlitteratur, og lige nu læser jeg Edouard Louis, der måske ikke umiddelbart er selvskrevet til listen, men min erfaring er, at man tit får nye indsigter der, hvor man ikke havde forventet det. I det her tilfælde synes jeg, at forfatterens skildring af sin egen forvandlingsproces er ekstremt inspirerende. Den viser os, hvor vigtigt det er at være tro mod os selv. Som barn voksede Edouard Louis op som homoseksuelt mobbeoffer i et socialt udsat udkantsområde i Nordfrankrig. For ikke at blive drillet i skolen og set ned på af sin far forsøgte han at være en anden end den, han var, han prøvede at stive sine håndled af, tale med en dybere stemme, han memorerede alle kendte fodboldspillere, selv om det ragede ham en papand. Og han havde det ikke godt. I bogen dvælede jeg ved hans første oplevelse af heureka. Det er en betegnelse fra det gamle Grækenland, der betyder ”jeg har fundet.” Det, man på dansk måske vil kalde en aha-oplevelse. Den får Edouard Louis, da han finder skuespillet og dramaundervisningen i gymnasiet og for første gang opdager, at der er noget, han er god til, noget, der skaber mening for ham, hvor subjekt, objekt og handling bliver til ét, hvor han glemmer sig selv i aktiviteten. Når jeg som mentor rådgiver unge mennesker, der prøver at finde vej i livet, beder jeg dem kigge tilbage. Hvornår fandt du første gang noget, du var god til? Den indsigt bør vi bruge aktivt som rettesnor i vores liv. I grundskolen var jeg rimelig god til at skrive stil, nogle af dem var 50 sider lange og fyldt med kollager, der var med til at understøtte handlingen. Den måde, jeg arbejder med forretningsudvikling og kreativitet i dag, kan jeg godt genkende elementer af fra dengang. Da vi i Hummel lavede den sorte landsholdstrøje til VM i Qatar, som endte med at få pr-værdi for 1,5 milliarder kroner, fandt vi inspiration i en champagne, Pol Roger sendte ud med sort sørgebind, da Winston Churchill døde. Ligesom at jeg klippeklistrede i skolen, synes jeg, som voksen og professionel, at der tit er inspiration at hente i andre sfærer. Sørgebindet fra champagnen blev koblet til de døde gæstearbejdere i Qatar, og i stedet for at lave et sørgebind, lavede vi hele trøjen sort.”

”En letlæst og fantastisk bog, hvis man er investor eller iværksætter. En af de gode pointer, jeg prøver at holde mig for øje, er at finde et område, man kan være dominerende på. Man skal ikke være bange for monopol, og det må gerne være inden for en lille niche. Som case i bogen bruger Peter Thiel Facebook, og han beskriver, hvordan Mark Zuckerberg forvandlede Facebook fra at være dominerende inden for en meget lille niche – som social platform på Harvard – til at blive en global 500 milliarder dollar-virksomhed. Mange vil gerne erobre hele verden med det samme, men Peter Thiel siger: Start med produktet. Lav et produkt, som en lille kreds af mennesker synes er megafedt, så skal der nok komme skala og salg på. Det øver jeg mig i, men begår masser af fejl. Den nyeste var, da vi launchede vores lille con amore-projekt champagnebrandet Le Non Moi, fordi jeg havde en drøm om at demokratisere det at drikke champagne. Det første halve år gik vi for bredt ud, vi væltede det ud i supermarkeder, hvilket var sjovt i starten, men det gik for stærkt, vi kunne ikke styre marketing, eller hvordan det blev prissat. Vi mistede grebet. Nu har jeg trukket i bremsen for at bevare kærligheden til produktet, og allerede ved den beslutning giver resten sig selv. Vores mission er stadig den samme, men nu sælger vi champagnen gennem gode, udvalgte vinbutikker, restauranter og websites og bygger det sikkert op, ikke eksplosivt.”

”Hvis du vil skrive, så kom i gang. Producér! Man skal ikke tænke for meget, men bare gøre det. Man bør ikke sidde og kigge ind i et tomt word-dokument med en forventning om, at det næste, man nedfælder, er genialt. Kvantitet avler kvalitet, har jeg lært. Har man writers block, så skriv noget volapyk, bare begynd at skrive: Jeg gik hen ad gaden og så en gammel mand med en spand. Læg evt. et klæde over skærmen, hvis du ikke kan holde det ud, men så er du i det mindste i gang. Når først du er i gang, kan du slippe din selvbevidste måde at tænke på og lade underbevidstheden komme til orde. Jeg bruger det princip hver eneste dag i mit arbejde. Hvis jeg ikke kan komme på noget genialt, går jeg bare i gang. På samme måde har vi i Thornico (familieejet konglomerat, som Christian Stadil har startet med sin far Thor Stadil, red.) ikke en nulfejlskultur, for det er en af de største dræbere for kreativiteten. Vi ved, at vi skal producere meget, for at der er noget godt indimellem. Hvis vi skaber en kultur, hvor medarbejderne ikke tør lave fejl, bliver de for selvkorrigerende, agerer for stift og får en mindre båndbredde. Jeg har lige haft mussamtaler, hvor en medarbejder havde lavet en fejl, hvilket jeg sagde var okay, når bare han ikke lavede samme fejl igen. Det er ligesom, når vi står på ski. Hvis ikke man falder, er det fordi, man ikke prøver hårdt nok. Hvis man er bange for at lave fejl, bliver man ved at gentage sig selv, og derfor lægger jeg som chef vægt på, at vi bare skal komme i gang prøve ting af.”

For Christian Stadil er beruselse et andet ord for passion, og det handler dybest set om, at man skal beskæftige sig med noget, der beruser en. Det kræver meget arbejde at blive god til noget – 10.000 timer, siger man - og hvis man ikke er passioneret, vil man være tilbøjelig til at give op. Det er passionen, der skal drive værket.

Det er historien om en ung mands rejse mod at forstå sig selv. Briten Nicholas rejser til en lille græsk ø for at undervise og møder her en rig, excentrisk mand og bliver fanget i et spil, der efterlader både ham selv og læseren rundt på gulvet. En dannelsesroman, der gør både hovedpersonen og dem, der læser om ham, klogere på livet.

Dette er en bog om, hvordan de nye giganter som Uber og Airbnb indtog Sillicon Valley. I begyndelsen af det nye årtusinde ville idéen om at træde ind i et fremmed menneskes bil eller hjem måske virke en anelse … fremmed. Men i det har den form for deleøkonomi vundet indpas. Brad Stone fortæller, hvordan virksomhederne fandt deres plads i markedet, om de udfordringer de mødte. Og hvordan den nye generation af iværksættere i Silicon Valley har været med til at ændre verden, intet mindre.

Mange kender biografien om Steve Jobs, manden der skabte Apple. Dette er bogen om ham, der fulgte efter, da Jobs døde i 2011, nemlig Tim Cook (f. 1960). Det var ikke nogen nem opgave af tage over efter selve personificeringen af det verdensomspændende brand, Steve Jobs havde gjort Apple til, og mange havde svært ved at se, hvem der nogensinde ville kunne udfylde hans sko. Men syv år efter, at Tim Cook blev betroet opgaven, skriver journalist Leander Kahney i denne ”ultimative” bog om Cooks lederskab, at det ikke kunne gå bedre hos Apple. Det er historien om, hvordan én mand med endda meget stor succes har formået at erstatte den person, der ikke kunne erstattes. Om hvordan Tim Cook med et humant syn på ledelse og tro mod sine egne værdier har gjort det, ingen troede muligt.

En ifølge Christian Stadil en god bog, når det kommer til ledelse og hvordan du bygger en virksomhed. Bogen står fadder til begrebet BHAG – big hairy audacious goal – som den danske forretningsmand har taget til sig og forklarer således: ”Et BHAG er et mål, som måske er lige lovligt ambitiøst, som man måske kun lige har chancen for at røre med fingerspidserne. Men som en klog person en gang sagde: If you reach for the stars, you will land on the moon. I Hummel er vores BHAG at ændre verden gennem sport. Ikke bare Aarhus, men verden. Når vi det? Det er overhovedet ikke sikkert, men vi vil gøre vores bedste for at opnå det. Det er vores BHAG, og det skaber relevans for medarbejdere på alle niveauer hver dag,” siger Christian Stadil. Et af de bedste BHAGs, der ifølge ham nogensinde er lavet, er Volvo, der frit oversat nogle år tilbage bekendtgjorde, at der i 2020 ikke måtte være nogen, der kom til alvorligt til skade eller døde siddende i en ny Volvo-bilmodel. ”Prøv lige at høre, hvor fantastisk det BHAG er, hvor ambitiøst det er, og hvor tæt koblet det samtidig er til produktet og Volvos dna. Volvo har i alle årene fortalt os den her historie om, at det er verdens sikreste bil. Set i den sammenhæng er det er fantastisk BHAG.”

Efter at have fået et angstanfald på nationalt tv stod det klart for Dan Harris, vært på programmerne Nightline og Good Morning America, at han måtte foretage nogle ændringer i sit liv. ’10% Happier’ er hans overraskende, virkeligt veloplagte og til at begynde med meget skeptiske rejse ind i meditationens verden. Ifølge Christian Stadil ”meget inspirerende læsning.”

Bogen, der er oversat til blandt andet kinesisk, japansk og engelsk, handler om, hvordan man fremmer kreativitet og bedst muligt fører sine idéer ud at livet.

Titlen refererer til det, at man tør at være den, man er. Begge forfattere har altid været meget optagede af selvudvikling og fortæller i bogen anekdoter fra deres eget liv for at inspirere dig til, hvordan du kan skabe forandringer i dit eget.

Udover interviews med markante personer, der giver deres bud på, hvad fremtidens lederskab består af, undersøger de to forfattere gennem samtaler begrebet god ledelse ud fra karmabegrebet.